Ansigtspleje og hudpleje en artikel der måske er værd at dele med dine venner/familie/kolleger på de sociale medier via ovenstående knapper
De forskellige hudtyper:
Ansigtspleje og hudpleje generelt er ikke ens for alle, grundet forskellige hudtyper. Der findes flere forskellige hudtyper, der behøver forskellig pleje. Hudtypen er medfødt, men hudens tilstand kan ændres gennem hele livet.
En tør og krævende hud har f.eks. brug for andre produkter end en fedtet hud.
Dette er vigtigt at tage højde for før man påfører produkter til ansigtspleje. På plejeprodukter.dk har vi dedikeret en helt kategori til ansigtspleje.
Til bestemmelse af hudtype/tilstand kan følgende retningslinjer bruges:
- Hudbilledet – Er huden normal, mat eller glinsende (fedtet).
- Hudoverfladen – Er den sart, glat eller ru.
- Porerne – Er de fine, normale eller store (åbne).
- Urenheder – Hudorme, acne (betændte bumser) eller talgknopper.
- Blodomløbet – Er hudfarven normal, bleg eller rødmet (evt. blodsprængninger).
- Rynker.
- Hudens fugtighed/spændstighed.
- Har du nogen form for allergi.
Normal hud:
Finporet, glat og smidig. God blodgennemstrømning. Hudbilledet normalt.
Tør hud:
Forringet talgafsondring giver den tørre hud. Den er fedt- og fugtfattig (mindsket spændstighed).
Huden virker stram og tynd og mange gange glansløs, ru og mat. Kan være overfølsom overfor
kulde og andre fysiske påvirkninger. Den tørre hud er mere disponeret for rynker.
Sensibel hud:
Tilbøjelighed til ofte at rødme, virker transparent. Reagerer ofte på kulde, vind, varme og stress.
Mange gange tendens til at være tør, men en sensibel hud kan også være normal, blandet eller
fedtet.
Moden hud:
De første rynker er synlige. Viser tegn på fugtighedstab. Har mistet noget af spændstigheden.
Allerede efter 25 års alderen begynder hudens collagen- og elastinindhold at falde. En moden
hud kan samtidig være tør, blandet, fedtet osv
Fedtet hud:
Talgkirtlernes overproduktion medfører en “overfedtning”. Dette ses som en olieagtig fedtglans.
Den beskyttende syrekappe er forringet på grund af anormal talg sammensætning, og infektionsfaren
er derfor forhøjet. Dette kan føre til forskellige former for acne. Porerne er normale eller
store. Fedtet hud har ofte færre rynker.
Blandingshud:
Porerne er særligt store i T-zonen (panden, næsen og hagen danner et T). Fedter lidt i T-zonen.
Kinderne er normalt til tørre. Normal blodgennemstrømning.
Dagcreme:
Værd at vide: Huden har brug for daglig beskyttelse mod miljø- og vejrpåvirkninger, og den skal
have tilført plejende og regenererende virkestoffer. Fungerer som makeup-underlag.
Anvendelse: Påføres om morgenen efter rensning af ansigt og hals. Husk at undgå øjenpartiet,
da huden omkring øjnene er meget tynd og sart, og en dagcreme er for tung hertil. Der bør kun
bruges øjencreme omkring øjenpartiet.
Natcreme:
Værd at vide: Hudens stofskifte er højere om natten, derfor modtages og bearbejdes plejestofferne
bedre. Der sker en regeneration af huden om natten, som understøttes af cremerne.
Anvendelse: Påføres om aftenen efter rensning af ansigt og hals. Husk at undgå øjenpartiet.
Serum:
Værd at vide: Består af højkoncentrerede plejesubstanser. Bruges der hvor der er brug for ekstra
pleje ud over dagcreme og natcreme, mange gange som en kurbehandling. F.eks. til en solskadet,
stresset eller meget ældet hud der har brug for noget intensivt regenererende.
Anvendelse: Få dråber masseres ind i huden morgen og/eller aften efter rensning af ansigt og
hals. Lad den trænge ind. Brug efterfølgende den sædvanlige plejecreme.
Tip: Særdeles god til pleje af hals og decollete (området fra halsen og ned til brystet), og håndryggene,
der ofte ældes hurtigt.
Øjencreme:
Værd at vide: Den sarte og tynde hud omkring øjnene kræver speciel pleje. Øjencremen tilfører
fugt, beskytter mod ydre påvirkninger og glatter de fine linjer omkring øjnene og er en vigtig del af ansigtspleje.
Anvendelse: Bruges efter påføring af dag- eller natcreme. Påføres indefra og ud, ca. én cm fra
øjet, med forsigtige, duppende bevægelser – må ikke gnides ind.
Vigtigt: Øjenplejeprodukter duppes altid på ca. én cm fra øjet – aldrig tættere på, da øjnene kan
reagere på dette. Man siger en øjencreme “vandrer” selv, og cremen trænger derhen hvor den
skal virke.
Tip: Kan med fordel bruges som plejecreme til læberne. Ellers har vi også vores kendte Aloe vera læbepomade.
Masker:
Værd at vide: Bruges som supplerende hudpleje. Maskernes opgaver og virkning er meget forskellig,
f.eks. beroligelse af huden, aktivering af celledelingen og tilførsel af fugt. Her på plejeprodukter.dk har vi bl.a. en ansigtsmaske med aloe vera eller den “magiske” bobble maske som i øvrigt også indeholder aloe vera.
Anvendelse: Fordeles på den rensede hud i et ca. 2 mm. tykt lag, undgå øjenpartiet. Lad den
virke den anbefalede tid. Nogle skylles af med lunkent vand, ved andre masseres det resterende
ind i huden eller aftørres med en serviet. Bruges mindst én gang om ugen.
Tip: Masker kan anvendes overalt på kroppen. Masker benyttes dog oftes som ansigtspleje, hvor der måtte være et problem, dog kun en speciel øjenmaske omkring øjnene. Brug en øjencreme, smurt tykt på øjenomgivelserne som øjenmaske, ca. en gang om ugen, for at gennemfugte og regenerere huden.